Unikke oplevelser i Danmark

Når Danmarks nationalmelodi ”Der er et yndigt land” bliver sunget til Nytår og ved andre særlige begivenheder, kan de fleste synge med på: ”det står med brede bøge”. I sangen bliver Danmarks natur lovprist, og det er ikke uden grund.  

Der er mange smukke og endda helt unikke naturområder i Danmark, der er blevet erklæret for enten fredede eller UNESCO Verdensarv. Det er altså med andre ord internationalt anerkendt, at vi i Danmark har naturområder, der er ekstraordinære at opleve i en global skala.  

Naturoplevelser I Danmark for hele familien   

Når man holder forlænget weekend eller ferie i Danmark, er der mange smukke naturområder, der bare venter på at blive udforsket og oplevet af hele familien.  

Selvom naturvandringer og skovbesøg godt kan virke en anelse kedelige og langtrukne for børnene, kan man sagtens kombinere naturoplevelsen med vigtig og spændende lærdom om flora, fauna og dyr i det pågældende område.  

Bring skoven hjem i haven 

For eksempel kan man besøge Gribskov og lave som en mission, at både børn og forældre skal samle blade og dyr til et herbarium. Her laver man sit eget mini natur set up, hvor man tager en kasse eller et gammelt akvarium og sætter sten, blade, grene og insekter ind i.  

Dernæst kan børnene observere plante- og dyrelivet tæt på og dermed få et mere indgående indblik i, hvordan dyrene opfører sig imellem og på planterne. Man kan dermed tage et lille stykke af naturen med hjem i sin egen have og sit eget hjem, og endda finde mere inspiration til sin have på websitet http://alttilhusoghjem.dk/ 

Besøg UNESCO verdensarvsnatur      

Der kan også være en god og vigtig lærdom for børnene i, at de ikke behøver at rejse om på den anden side af kloden for at opleve eksotisk og ekstraordinær natur. Familien kan dermed vælge at tage på ferie til Vadehavet, der er blevet erklæret for et UNESCO verdensarvsnaturområde. Her kan både børn og voksne tage på en guidet tur, hvor I lærer mere om østers, og I kan selv samle dem på strandbunden i medbragte spande.  

Mens I går på stranden og samler de smukke østers op, ser I måske også de velkendte sorte formationer af fugle, der flyver afsted over himlen. Det kaldes også Sort Sol, og er endnu et unikt syn i Danmark. Hvis man gerne vil gøre oplevelsen mere aktiv, kan man gå hjem i ferieboligen bagefter og tegne sine oplevelser i Danmark.  

Smag på Danmark   

Når man oplever alle de ekstraordinære steder i Danmark, bruger man som regel synssansen. Der er dog også meget at opleve ved at udforske smagssansen og tage på udflugt eller ferie til et sted, hvor der serveres rigtige egnsretter.  

Tager I til Bornholm, er det fisk og skaldyr, der er i centrum for de kulinariske oplevelser, og her er det oplagt at smage Sol over Gudhjem, som er stegt sild med løg, kapers og en æggeblomme. Det er måske lidt specielt for især børnene at smage sådan en fisk, men hvem ved, måske vil de elske det! Der er altså mulighed for mange gode oplevelser i Danmark.